Formel 1-industrien genererer angiveligt 10 mia. kr. om året i sponsorindtægter. Det er lige så meget som et OL kan samle ind (i løbet af fire år).
Men det handler voldsomt meget om tv-eksponering af logoer. Logoer på bilen, på hjelmen, på dragten, på langsiden og i svingene. Prøv at nævne én kampagne, hvor et Formel 1-sponsorat er blevet udnyttet kreativt til at flytte holdninger hos en målgruppe.
Svært, ikke? Og det er jo ikke fordi der mangler brands, som burde kunne løfte opgaven: Vodafone, Ferrari, Red Bull, Mercedes osv.
Sponsorbureauet Synergy i England har lavet en skarp analyse af, hvorfor Formel 1 ikke fører feltet, når det gælder innovative og kreative sponsorkampagner.
Opdatering 29.03.2013:
Faktisk viser det sig, at 2013-sæsonen bliver anderledes. Sky, Blackberry og Burn vil alle til at udnytte Formel 1 sponsorater til at lave kampagner med fansene i centrum. Læs mere her.
Ja, det er tankevækkende. Det samme fænomen – blot i lidt mindre målestok – med overeksponering af logoer og manglende aktivering finder vi også i speedway-sporten. Det har jeg blogget om på http://jeppebech.wordpress.com/2012/07/15/speedway-sponsorering-stinker/