Tre grunde til at elske sponsering

Nu er det snart et år siden sidste indlæg på bloggen. Det kan man jo kun se som et faretegn og en opfordring til at vurdere, om bloggen skal fortsætte.

Jeg skal ikke kede jer med undskyldninger, for selvom man har travlt, så har man jo aldrig for travlt til at sætte sig ned og skrive om noget man brænder for.

Så jeg skal finde ud af, om jeg stadig brænder for sponsering. That’s the question. Derfor udfordrer jeg her mig selv til at komme med tre grunde til at være forelsket i sponsering.

1. Sponsering er liv eller død

For de fleste rettighedshavere der skal sælge sponsorater er succes eller fiasko lig med liv eller død (eller i hvert fald en nærdødsoplevelse). Både om organisationen kan realisere sine projekter, men også om der er rent faktisk er et job til sponsorchefen næste år!

Det er et superinteressant spændingsfelt at være i, og disse mennesker er meget modtagelige for viden og værktøjer. Og så er det jo en god bonus, at hvis vi får gjort rettighedshaverne til bedre sponsorstrateger og sælgere, så får samfundet et bedre udbud af sports- og kulturtilbud.

Men de fleste sponsorsælgere (eller rettere deres chefer) begår en kæmpebrøler: De går ikke all in! De tror, at salgsopgaven kan mixes med fx administrations-, event- og marketingopgaver. Til det kan jeg kun sige: Lad være!

Jeg bliver simpelthen nødt til at citere Star Wars her:

Lad være med at efterlade en medarbejder i ingenmandsland uden opbakning og ressourcer. Lad være med at tro at en halvhjertet satsning giver resultater. Lad være med at undervurdere, hvor stor en opgave det er at sælge sponsorater. Gør det ordentligt eller spar kræfterne. Der er ingen mellemvej.

2. Et sponsorat kan blive til alting – eller ingenting

Noget af det der gør sponsering så fantastisk spændende er, at et sponsorat kan formes til hvad som helst. Et sponsorat af Roskilde Festival, Randers FC eller ringridning kan komme til udtryk på 100 forskellige måder. For sponsoratet i sig selv er bare en række kedelige rettigheder; det interessante er, hvad sponsor vælger at bruge de rettigheder til. Det har bloggen her masser af eksempler på.

Det er noget af det der får sponsering til at stikke ud som – i mine øjne – det mest interessante værktøj i marketingkassen. Hvis I reklamerer online, så bruger I Google Adwords; hvis I laver tv-reklamer, så har I reklamer på tv; hvis I arbejder med PR, så ringer og skriver I til journalister. Men et sponsorat på Roskilde Festival kan ligge som et lag ovenpå og fodre indhold til alle andre marketingaktiviteter.

Mange hævder, at sponsering ikke er et rentabelt alternativ til traditionel reklame, og det er jeg sådan set enig i. Hvis du bare vil have opmærksomhed og sælge varer på den korte bane, så skal du ikke sponsere den lokale håndboldklub eller et museum.

Men hvis I  vil udnytte alle mulighederne – det være sig medarbejderarrangementer, kundepleje, lokal goodwill, direct marketing og mere til – så kan håndboldklubben være en fantastisk platform.

Ikke dermed sagt, at sponsering altid er den bedste løsning. Slet ikke. Men det er en anden historie.

3. Sponsering udvikler sig konstant

Sponsorbegrebet forandrer sig konstant.  I øjeblikket er udviklingen bl.a. drevet af følgende tendenser:

  • Sponsorerne søger nye og uudnyttede territorier, så efterhånden som sporten er blevet overrendt af sponsorer åbner der sig nye muligheder inden for især kulturen og CSR.
  • Men disse nye “markeder” opstår kun, fordi forbrugerne langsomt vænner sig til tanken om, at kunst og erhverv godt kan blandes (og forventer en vis CSR indsats).
  • Virksomheder (og deres reklamebureauer) skriger på unikt indhold til deres kommunikation, som kan få målgruppen til at stoppe op. Eller en autentisk oplevelse, som de kan dele med kunder eller medarbejdere.
  • Statskassen er blevet mindre rundhåndet og skaber et stigende behov for privat finansiering i kulturlivet.
  • Kulturen tager kampen op med sporten og er ved at opdage forskellen på sponsorater og velgørenhed.

Så hvis jeg skal pege på fremtidens vækstmarkeder inden for sponsering, så er det helt klart Kultur og CSR

——————–

Mission accomplished! Det sværeste var egentlig at nøjes med tre grunde til at sponsering er for fedt. Så nu er ilden tændt igen, og bloggen vågner fra sin dvale. Stay tuned.