Sponsor eller partner?

Flere og flere sponsorer vil hellere kaldes partnere. Hvorfor? Jeg ser det som et udtryk for, at man nuancerer sponsorbegrebet. Vi kan ikke kalde alle sponsorer. Nogle er mere end det (partnere) og nogle er mindre end det (mæcener).

Bernadette McNicholas (Australien) har forsket i kultursponsorater i en årrække, og hun er nået frem til en typologi, som jeg godt vil tilslutte mig.

Tre slags sponsorer (inspireret af Bernadette McNicholas, 2004):
  MÆCEN SPONSOR PARTNER
Aktivitet Donation Marketing Partnerskab
Fokus Velgørenhed/støtte En god handel Image/brand

Det tætte, langvarige samarbejde, som er andet og mere end marketing er et partnerskab, mens de traditionelle transaktionsbaserede aftaler (du får 50.000 kr., jeg får 3 bander og 100 billetter) er et sponsorat. Og endelig er der mæcenerne, som ikke forventer noget til gengæld.

Det er jo helt naturligt, at de virksomheder, som indgår tætte, ligeværdige partnerskaber med fx en kulturinstitution, gerne vil differentiere sig fra de virksomheder/sponsorer, som groft sagt udnytter samme kulturinstitution for at opnå nogle kortsigtede marketingmål og underholde nogle kunder.

Et ligeværdigt partnerskab
Et partnerskab er mere ligeværdigt. Set fra sponsors (kan vi stadig kalde dem det?) side er det godt, fordi ligeværdighed fremmer et godt samarbejder og forpligter modparten (sponsorudbyder) til at være mere aktiv og dele dine interesser. Og hvis man gerne vil have sit sponsorat ud af marketing-afdelingen og leve i hele virksomheden, så er ”partner” heller ikke et dårligt ord.

Fra udbyderens side er partnerskabet også en god ting, fordi det binder sponsor tættere på din organisation.  Det er sværere at opsige et samarbejde, som er mere end bare et traditionelt marketingsponsorat. Og hvis du har fundet den rette partner/sponsor, så får du sikkert også en masse god sparring og input til at udvikle dit koncept og din organisation.

Uden for kategori?
Der er også masser af andre situationer, hvor sponsor er et fattigt ord. Ikke mindst når to parter går sammen om at udvikle et produkt eller en service.

Det ser vi især inden for inden for kulturens verden, fx TDC, der hjælper Vega med at lave en Vega Player online; DSB der hyrer undergrundskunstnere til at udsmykke forsiderne på deres S-togs-magasin; eller det klassiske eksempel med Martin Lys, der brugte Det Kgl. Teater som laboratorium for produktudvikling.

I disse tilfælde er man samarbejdspartnere og absolut ude på kanten af, hvad der har noget med sponsering at gøre. 

Comments 1

  1. Jeg synes at udviklingen er spændende. Mange udbydere har en udfordring forbundet med at skabe rammerne for partnerskabet, og herunder “uddanne” sponsorerne til at tage en partnerskabs tilgang.
    Spørgsmålet er om flere og flere sponsorer hellere vil kaldes partnere, simpelthen fordi begrebet partner har en mere business klang. Prædikatet partner forpligter og kræver engagement, fra begge sider, det må ikke bare blive en floskel.

Skriv et svar