Hvorfor kan Riis ikke finde en sponsor?

Tour de France kører derudaf, Team Saxo Bank har den gule trøje og alligevel er holdets fremtid uvis. Bjarne Riis kan nemlig ikke finde en hovedsponsor, der vil overtage efter Saxo Bank. Hvorfor egentlig ikke?

Efter min vurdering er Riis primært udfordret af to faktorer, som stiller store krav til hans sponsorarbejde, nemlig høj pris og høj risiko.

1. Den høje pris
Bjarnes cykelhold er Danmarks dyreste sponsorat med en anslået pris på 60 mio. om året. Til sammenligning koster det danske landshold omkring 15 mio. kr. årligt. Det er klart, at sådan et prisskilt begrænser udvalget af potentielle købere. Der er i hvert fald ikke mange danske virksomheder, der vil turde kaste sig ind i en så stor investering. Faktisk vil jeg blive overrasket, hvis det lykkedes at finde en dansk sponsor.

Før Saxo Bank kom til, skal vi helt tilbage til 2000, hvor holdet havde det mundrette navn Team Memory Card Jack & Jones, for at finde en sponsor fra Danmark. CSC, som var sponsor i 2001-2008 er en amerikansk it-virksomhed, og deres medsponsor i et par år, Tiscali, er en italiensk internet-virksomhed.

Holdet har et globalt potentiale og kunne i princippet blive sponseret af en kinesisk virksomhed, men spørgsmålet er, om Bjarne Riis og co. har ressourcerne og evnerne til en international sponsorjagt. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Bjarne Riis haft besøg af tre koncerner under Tour de France: Sungard, Ericsson og Telenor. Hvis det er rigtigt, så er Bjarne Riis oppe at lege i den rigtige liga.

2. Den høje risiko
Selvom Riis får fat i de helt store koncerner, eller nærmere fordi han får fat i de store koncerner, så bliver risikoen ved at gå ind i cykelsporten en kæmpe faktor. Hvordan overbeviser man en global koncern med et pletfrit image til at lægge navn til en sportsgren, som har fejret så store fiaskoer. Læg dertil Bjarne Riis’ personlige troværdighedsknæk med dopingindrømmelserne sidste år. Det kræver en masse møder med den potentielle sponsor og mange kontraktlige katapultsæder. Så der går hurtigt et år fra første møde, til parterne er i nærheden af at kunne offentliggøre et samarbejde.

Foruden dopingspøgelset er holdets sportslige præstationer også en risikofaktor. Er Schleck-brødrene i form? Har Bjarne sat det rigtige hold? Får sponsor al den positive omtale, som der følger med sportslig succes?

Er Bjarne old school?
Der er ingen tvivl om, at for nogle virksomheder vil prisen og risikoen være helt i orden. Hvis sponsors målgrupper og målsætninger passer perfekt med cykelsporten og med det specifikke cykelhold, som p.t. hedder Team Saxo Bank, så er prisen værd at betale og risikoen værd at løbe, for det potentielle pay-off er meget større end udgiften.

Man kunne mistænke Bjarne Riis for at være lidt old school i sin tilgang og sælge sponsoratet primært på den massive eksponering. På www.team-saxobank.com skriver de da også: “Der er stor international mediebevågenhed omkring Team Saxo Bank, hvilket giver vore sponsorer megen eksponering i TV, aviser, magasiner, mv. på de forskellige markeder. Den store eksponering udnyttes til at styrke sponsorernes brand og øge kendskabet til virksomhederne. Dertil arbejder vore sponsorer aktivt med at udnytte koblingen til Team Saxo Bank’s værdier for derigennem at udvikle deres brands.”

Derefter følger en masse om VIP events og lignende, men man kan altså købe rigtig meget eksponering og mange VIP-billetter for 60 mio. kr. om året, så der skal ligesom noget mere på bordet. Jeg håber Bjarne har mere med i posen til møderne, end det han præsenterer på hjemmesiden.  Apropos hjemmeside, så tjek lige http://www.saxobanktakingthelead.com for at se Saxo Banks eksemplariske online aktivering af cykelsponsoratet.

Det bliver spændende at se, hvad Team Saxo Bank skal hedde i fremtiden. Team Telenor var måske ikke et dårligt bud; en global televirksomhed, der gerne vil differentiere sig fra konkurrenterne på andet end pris.

Skriv et svar