Hvorfor elsker pressen sponsorater?

Når man taler om forskellene på sponsering og reklame, vil “pressens interesse” blive nævnt. Den nationale presse elsker sponsorater, hvorimod du skal læse fagnørdede medier for at høre om nye tv-spots eller annonce-kampagner.

Og der er interesse på alle niveauer. Lokalpressen elsker at skrive om små kulturaftaler og fx OK’s lokale sportssponsorater, og den nationale presse rapporterer altid om nye store sponsoraftaler.

Det blev jeg mindet om i aften, da jeg åbnede tekst-tv på DR1. AG Københavns nye sponsoraftale med Det Faglige Hus og Krifa bliver dækket på side 208, 209 og 210. Det er meget. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen anden historie, der er blevet dækket så tæt på tekst-tv (og omtalen på nettet, i aviserne og på tv bliver helt vild). Og det er jo bare ét eksempel på en klar tendens.

Hvorfor elsker pressen sponsering?
Fordi vi læsere elsker det og labber alle nyheder i os! Sponsorater er spændende samtaleemner, og der er følelser i skidtet. Frustrationen over, at fx vores håndboldlandshold ikke kan finde en hovedsponsor afløses af begejstringen over at Sponsor X endelig så potentialet og støtter op om vores passion. Omsider en sponsor, vi kan lægge vores goodwill hos.

Man kan sige, at pressens interesse er et symptom på sponserings styrke. Pressen har styr på deres nyhedskriterier og dækker kun noget, som interesserer læserne.

Og hvad skal en sponsor bruge denne viden til? Du skal huske, at pressen er en aktiv medspiller på godt og ondt. Der ligger massiv af gratis presseomtale, når du indgår aftalen, og når din sponsorpartner har succes. Men du skal også være klar til at forklare dig, når du trækker dig ud af samarbejdet (fx var vi mange, der undrede os, da Cimber Sterling valgte at stoppe samarbejdet med herrelandsholdet i håndbold efter kun halvandet år; se eksempel her).

Skriv et svar