Grill’d laver lokal og lavpraktisk CSR

Grill’d er en australsk kæde af gourmet-burgerbarer. Indretning, service og mad er gennemført i høj kvalitet. Og det er lykkes dem at udvikle et CSR/sponsor-koncept, som er helt i tråd med deres jordnære, ærlige stil.

Koncept: “Local Matters”
Hver måned donerer hver restaurant $500 til værdigt trængende projekter i lokalsamfundet. Og det er kunderne, der bestemmer.

Hver kunde får udleveret en kapsel i en cool papirspose og skal så vælge mellem tre udvalgte projekter, som har hvert sit glas til kapsler. Vinderprojektet løber med størstedelen af pengene ($300).

Grill’d skriver selv om deres projekt på deres hjemmeside: “Over the course of a year, we’d like to think we could touch well over 1,000 local groups. Our aim is to find and support the unsung heroes rather than the big groups who always get the limelight. We hope you’ll see some groups you never knew existed and develop a new-found appreciation for what goes on in your neck of the woods.”

Simpel og effektiv måde at involvere kunderne på. Som kunde kan man ikke undgå at forholde sig til “velgørenheden” for man har jo en stemme, der skal kastes. $500 er ikke nogen herregård, men eftersom projekterne nedenfor er henholdsvis et plejehjem, en fodboldklub og en legestue, så ved man, at selv små beløb kan gøre en forskel.

Skriv et svar