Folkeskolen har stadig svært ved sponsering

I 2007 lavede jeg en analyse af folkeskolen som sponsorplatform.

Konklusionen var: “Folkeskolesponsering har interessante målgrupper og muligheder, men samtidig en masse begrænsninger og modstand. Modstanden er dog nedadgående, så tiden arbejder for folkeskolen som sponsorobjekt.”

Og hvordan er det så gået? Har tiden arbejdet for folkeskolen, så det her små tre år senere er blevet en mere legitim sponsorpartner?

Nej, ikke rigtigt. Der er ingen tegn på et gennembrud på den front. Der er måske kommet flere kampe rundt omkring á la den de har i Brønderslev, men der er stadig ingen succeshistorier.

Og der er heller ikke noget, der tyder på, at de skoler, der trods alt forsøger at arbejde seriøst med sponsering, lærer af andres fejl. Se fx Vonsild Sogneskole, som har ladet sig kraftigt inspirere af sportens verden og tilbyder sponsorpakker i kategorierne guld, sølv,  bronze og… super!  Så nu hvor sportsklubberne er ved at lære, at guld, sølv og bronze kun giver mening for dem selv, så indfører folkeskolerne samme koncept. Great!

Så konklusionen fra 2007 er uændret. Folkeskolen er stadig interessant. Målgruppen “Børn” og resultatet “Lokal goodwill” er attraktivt for mange, men forældrene og skolebestyrelserne har stadig ikke vænnet sig tanken om, at sponsorer skal have modydelser. Og indtil den mentalitetsændring er slået igennem, så får skolerne svært ved at sælge sponsorater – også selvom de som Vonsild tilbyder en “superpakke”…

Skriv et svar