Den er helt gal i Aalborg

Cold Hawaii protestbanner på Aalbrg UniversitetTo navnesponsorater på Aalborg Universitet har fået en meget skæv start.

Siemens og Thisted Kommune har købt navnerettigheder til hver sit auditorium, henholdsvis Siemens og Cold Hawaii (surfområde i Thy) auditoriet.

Det har fået de studerende til at protestere. Bl.a. ved at hænge et banner over Cold Hawaii-skiltet, som det ses på billedet. De har også dannet en protestgruppe under navnet Studerende Imod Kommercialisering af AAU.

De studerende er frustreret over, at det har været en meget lukket proces fra Karrierecentrets side. De har sågar forsøgt at få aktindsigt uden held.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om det er de studerende der er for fintfølende, eller Karrierecentret der ikke inddrager de studerende i sit sponsorarbejde. Men som sponsor ville jeg være meget frustreret over, at min aftale bliver saboteret, fordi Karrierecentret og de studerende ikke er på talefod.

Jeg blev interviewet af Nordjyske Stifttidende om sagen i sidste uge. Læs mere.

Læg mærke til rektors udtalelse til sidst, hvor han ikke ser den store fremtid for sponsering på universitetet. Han bliver klogere…

Comments 1

Skriv et svar