Borgmestersponsoratet i Viborg

Vi har længe haft begrebet “direktørsponsorat”. Det er når direktøren i en virksomhed tegner et eller flere sponsorater af personlige årsager (spiller golf med X, sidder i Rotary med Y, gik på CBS med Z) og ikke har andre målsætninger end at give modparten en økonomisk håndsrækning.

Men Konservatives nye formand Søren Pape Pulsen har givet begrebet en ny dimension: Borgmestersponsoratet.

Sagen kort:
I 2010, mens Søren Pape Poulsen var borgmester i Viborg, beslutter Viborg Byråd at sælge navnerettighederne til Viborg Stadion til fodboldklubben Viborg FF for kr. 50.000. Okay, så langt så godt, det er meget normal praksis at kommunerne som ejer stadion og haller på den eller anden måde får givet rettighederne videre til de lokale fodbold-, håndbold- og ishockeyklubber, så de kan tjene en skilling på et navnesponsorat.

Men året efter køber kommunen selv navnesponsoratet gennem sit 100% ejede selskab Energi Viborg for 3 millioner kr. over tre år. Angiveligt efter massivt pres fra Søren Pape, som selv gennemtrumfede beslutningen på et ekstraordinært bestyrelsesmøde.

Og nu kommer det bag på den tidligere borgmester at Statsforvaltningen har vurderet, at den sag ikke er i overenstemmelse med god forvaltningsskik?!

Unik sag eller standardpraksis?
Spørgsmålet er, om sagen er så unik, som den bliver fremstillet? Jeg kan ikke lade være med at tænke på NRGi Park i Aarhus, TREFOR Park i Odense, det tidligere Energi Nord Arena i Aalborg og SE’s markante rolle i Esbjerg fB.

Men når man graver lidt dybere, så viser der sig en markant forskel: NRGi, TREFOR, Energi Nord og SE er alle privatejet (primært gennem andelshavere), og ingen af deres sponsorater er så vidt vides blevet gennemtrumfet af  den lokale borgmester. Beklager, Søren Pape, you’re on your own. Det bliver spændende at se, hvilke konsekvenser sagen får for hans nye karriere.

Til gengæld er direktørsponsorater i det private erhvervsliv en hyppig forteelse. Jeg tror de fleste marketingchefer har prøvet at få smidt et sponsorat på skrivebordet, som de skulle prøve at vride noget værdi ud af, selvom det lå langt uden for virksomhedens øvrige marketingaktiviteter og -mål. Men disse sponsorater trækker ikke negative overskrifter i Politiken, og tvinger ikke direktøren i knæ.

Konklusion er klar: Et direktørsponsorat er lovligt; det er et borgmestersponsorat ikke!

Skriv et svar