Ballettens amerikanske sponsorjagt

balletDen Kgl. Ballet er på sponsorjagt i USA – eller er de?! Det vender vi lige tilbage til.

To artikler i Politiken (Stenrige mæcener i USA skal sikre den danske ballet og Per Stig støtter ballettens sponsorjagt i USA) beskriver den Kgl. Ballets turné i USA for at supplere den danske statsstøtte med amerikanske dollars.

Her er, hvad jeg synes, vi kan uddrage af artiklerne:

1. Kulturen roder rundt i begreberne sponsor, fond og mæcen
Under betegnelsen “sponsorjagt” beskrives, hvordan balletten forsøger at overbevise 20 stenrige amerikanere om fordelene ved at donere.

Skal vi lige tage den igen? Sponsering er ikke velgørenhed! En sponsor og en mæcen er to forskellige ting.

Det er derfor, jeg tvivler på, om Den Kgl. Ballet overhovedet er på sponsorjagt i USA. Meget tyder på, at de egentlig bare er ovre for at fedte for nogle rige aristokrater.

Jeg bliver bekræftet i, at der er et behov for den uddannelse, vi lancerer til efteråret, hvor vi underviser i forskellene på at jagte fonde/mæcener og jagte sponsorer. Læs mere om Kultur & Kapital.

2. Finkultur og aristokrater er det rigtige match
Selvfølgelig er det Mærsk, der har smidt 10 mio. kr. på bordet for at finansiere ballettens tur til USA. Og selvfølgelig er det en Arne Jacobsen stol, som blev integreret i en forestilling. Ballet, opera o.l. er for feinschmeckere, og det er som regel ældre virksomheder med nogle ærke-konservative værdier, der går ind i det.

Faktisk ser vi også her forskellen på mæcen og sponsor. Mæcenen Mærsk Mc-Kinney Møller donerer 10 mio. kr. uden at bede om modydelser, hvorimod Fritz Hansen vil have en Arne Jacobsen stol promoveret i en forestilling.

3. Ramaskriget udeblev
Det er også interessant, at Den Kgl. Ballet får lov at danse rundt om en stol uden at giver et ramaskrig i kunstkredse og en prædiken om kunstnerisk frihed. Igen har vi flyttet en grænse inden for sponsering.

Per Stig Møller udtaler i den forbindelse: “Det er min klare fornemmelse, at det er undtagelsen, at sponsorerne forsøger at få indflydelse på repertoire og kunstnerisk indhold”.

Jeg tror, hans fornemmelser skyldes sammenblandingen af sponsorer og fonde. En kommerciel sponsor med et relevant produkt vil altid være interesseret i promovering/product placement. Måske er det endda kulturinstititutionen, der tilbyder det i deres salgsoplæg.

4. Genial PR fra Den Kgl. Ballet
Sidst, men ikke mindst, så læg lige mærke til sidste linje i artiklen: Den Kongelige Ballet har betalt Politikens flybilletter til USA.

Det er godt PR-arbejde af Den Kgl. Ballet at lokke Stephanie Surrugue, kommende kulturchef på TV2 News, med til USA til at beskrive deres fundraising-arbejde. Det kan sagtens kaste en sponsor eller to af sig hjemme i lille Danmark.

Skriv et svar